Byfortælling: Dorte og Stefan

Mere plads og nærhed i hverdagen trækker i Agerbæk

Dorte og Stefan har opgivet storbylivet til fordel for det nære liv i Agerbæk

Håndbold i fritiden, halbal med vennerne og en tryg hverdag er nogle af de gode minder, Dorte Damgaard Kristensen tænker tilbage på med glæde i dag, når hun husker sin barndom i Agerbæk.

Det er mange år siden, hun flyttede hjemmefra for at studere Cand.merc. i International Marketing, og hun har siden da været forbi både Barcelona, lejlighed i Esbjerg og senest 60’er huset i Gl. Gjesing, som hende og manden Stefan Luxhøj sammen har renoveret fra top til tå og haft som hjem i ti år.

- Vi har egentlig været rigtigt glade for at bo i Esbjerg, men siden vi fik Oscar i 2019, så er ønsket om mere plads og mere tid og nærhed i hverdagen blevet vigtigere, fortæller Dorte.

Agerbæk

Hej hos købmanden

Dorte og Stefan har opgivet storbylivet til fordel for det nære liv i Agerbæk. Når børnene melder deres ankomst i parforholdet, betyder det mere, at man kender sine naboer og kan hilse på alle hos købmanden, end hvor mange cafeer og butikker, der er rundt om hjørnet.

”Som voksen lærer man at sætte pris på, at alle ved, hvem hinanden er i lokalsamfundet. Det skaber tryghed og fællesskab”

– Dorte Damgaard Kristensen

Mere plads

Meget mere hus for færre penge

Derfor skifter parret deres 96 kvadratmeter parcelhus i storbyen ud med cirka dobbelt så meget plads og en stor ugeneret have i Agerbæk fra august 2021, hvor det passer med sønnens start i børnehave.

- Vi får dobbelt så meget plads til en mindre pris, så det er da helt klart værd at tage med, og jeg glæder mig til, at vi skal bo helt ugeneret ned til stadion i Agerbæk. I Esbjerg har vi naboerne meget tæt på, fortæller Dorte.

I Agerbæk fik Stefan og Dorte meget mere hus for pengene

Mere tid i hverdagen

Det er dog ikke kun huset, der trækker i den lille familie. Dorte har de seneste år arbejdet på Jyllak, som er grundlagt af hendes far. Hendes bror arbejder her også, og de to søskende skal nok med tiden muligvis overtage familievirksomheden.

- Det har aldrig været planlagt, at jeg skulle tilbage til Agerbæk, men det var bestemt heller ikke udelukket. Det giver bare så meget mening nu, hvor Jyllak også er blevet en del af min hverdag, og vi så samtidigt kan tilbyde Oscar en tryg hverdag her i byen, lige som jeg har haft. Og så gør det bestemt heller ikke noget, at jeg sparer transporten hver dag, siger Dorte med et smil på læben.

Kort til motorvejen

Stefan arbejder på Esbjergværket som maskinmester, men værket er varslet til at lukke i 2023, da Ørsted ikke længere vil fyre med kul til den tid.

- Jeg bliver der indtil da. Transporten fra Agerbæk bliver ikke meget længere tidsmæssigt, da der næsten er motorvej hele vejen. Fra vores hus i Esbjerg skal jeg gennem byen for at komme til havnen, så det tager næsten lige så lang tid. Når jeg skal have et nyt arbejde, så kan jeg kigge i en stor radius fra Agerbæk, da jeg hurtigt kan komme både mod øst og vest, siger Stefan.

Dorte foran Jyllak i Agerbæk

Dorte og Stefan

Et stærkt lokalsamfund

Parret fremhæver blandt andet Agerbæk Skole som en af fordelene ved flytningen:

- I Esbjerg ville Oscar skulle gå på en skole med 1.200 elever. På Agerbæk Skole er der kun en fjerdedel af det, og det er en dejlig skole med gode faciliteter. Foreningslivet er også meget velfungerende, og som gammel håndboldspiller kunne det jo være, at jeg skulle give lidt tilbage og blive træner en gang, smiler Dorte.

Parret ser frem til at gå ture med Oscar og deres hund Charlie i den skønne natur omkring Agerbæk, og Stefan glæder sig til at køre på skovens mountainbikestier.

- Jeg spillede faktisk også tennis da jeg boede i Agerbæk, så jeg vil glæde mig til at kunne genoptage spillet på banerne igen, og så kommer der jo også snart en padel og indendørs tennisbane i byen, fortæller Dorte begejstret.

Stefan ser ligesom hustruen frem til mere plads at boltre sig på i Agerbæk, og med interessen for at rode med biler og dyrke fitness, skal han nok kunne få fritiden til at gå i deres nye hjemby.

- Vi glæder os helt vildt til at flytte, og selvom jeg ikke kender så mange i byen, så kommer det hurtigt, når vi får vores hverdag i gang. Som voksen lærer man at sætte pris på, at alle ved, hvem hinanden er i lokalsamfundet. Det skaber tryghed og fællesskab, siger Dorte, mens Stefan nikker samstemmende.